Marmor – Naturens smukkeste sten
Hvad er marmor ? Marmor har været kendt og elsket i generationer. Helt tilbage fra 283 f.Kr. har der været brudt Marmor, som så er brugt som byggemateriale og til skulptur, interiør og brugsgenstande.
Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metaforfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter. Processen tager millioner af år og forårsages af særlige temperatur-, tryk- og friktionsmæssige forhold.
Klassifikation af bjergarter i geologisk sammenhæng peger tilbage på den geologiske tilblivelseshistorie. En bjergart kan enten have en magmatisk, en sedimentær eller en metamorf oprindelse. Marmor regnes under metamorfe bjergarter, da det opstår ved en transformation af andre bjergarter.
Metamorfe bjergarters egenskaber er typisk afhængige af den bjergart, som har været udgangspunktet (kaldet protolitten). De findes gerne i områder, hvor jordoverfladen har været udsat for en kraftig trykpåvirkning som ved dannelsen af en bjergkæde.
I geologisk sammenhæng regnes marmor under metamorfe bjergarter. I kommerciel sammenhæng hører det under natursten.
Men hvor kender vi så Marmor fra ?
Ordet ’marmor’ stammer fra det græske μάρμαρον (mármaron), fra μάρμαρος (mármaros), “krystallinsk sten, skinnende sten” og måske fra verbet μαρμαίρω (marmaírō), “at skinne”.
Marmor forbindes ofte med oldgræsk og romersk arkitektur og kunst, hvor man møder en hvid, indimellem gultonet version af stenarten, men Marmor findes i et væld af farver.
Egenskaber og brug.
Marmor er velegnet til forarbejdning. Stenen er relativt vejrbestandig og har været anvendt som byggemateriale og i skulptur gennem flere tusind år. Det har imidlertid vist sig, at nutidens forurenede, sure luft kan tære voldsomt på marmor.
Marmorsten kan variere fra meget fin- til grovkornet. Det kan både være strukturløst og have sit individuelle strukturpræg. Og det kan have forskellige farver.
Helt hvidt marmor kommer af meget ren (silikat-fattig) kalk- eller dolomitsten. De karakteristiske hvirvler og årer i farvede marmortyper skyldes typisk mineralske urenheder som ler, silt, sand, jernoxider eller flint, som har været til stede som korn eller lag i den oprindelige kalksten.
Grøntoning af stenen kan skyldes serpentin-mineraler, der opstår på baggrund af magnesiumrig kalksten eller dolomit med kiselsyreurenheder. Urenhederne er mobiliseret og genkrystalliseret under metamorfosen.
Hvor kommer marmor´en så fra ?
Marmor – Naturens smukkeste sten brydes over hele verden: i Sydamerika, Brasilien, Argentina, Colombia, Ecuador og Venezuela; i Alabama, Georgia og Tennessee; i Spanien og i Portugal, Tyrkiet, Tyskland og i Belgien.
I Skandinavien brydes marmor i Mellemsverige og i Norge, som er anvendt i Frederikskirken (Marmorkirken) i København.
Frankrig har omkring 250 typer, flere end noget andet land.
Bedst kendt er marmor fra Italien og Grækenland. Italien er i dag verdens vigtigste marmorproducent og er især berømt for sit marmorbrud i Carrara i Norditalien, hvor man siden 283 f.Kr. har hentet en finkornet hvid type. Marmor fra Carrara kan ved polering opnå en let gennemskinnelig overflade, som kan gøre den en næsten vokslignende.
Kan Marmor tåle alt ?
Selvom Marmor er en natursten, så er der ting som ikke er godt for Marmor´en.
Bemærk at marmor er kalksten og tåler derfor ikke syre eller anden form for aggressive og sure rengøringsmidler. Herunder eddike og citronsaft.
Daglig rengøring kan efterfølgende foregå ved blot en klud og varmt vand og ved behov kan sæbespåner bruges. Jævnlig brug af sæbespåner er med til at mætte bordpladen.
